Praktisk information
Klar til start? Her er alt du skal vide
Vi guider dig gennem hele forløbet, så du er godt forberedt og tryg hele vejen. Fra første gang du møder op til teoriundervisningen, til du kører op til din køreprøve, er vi med dig hvert skridt på vejen. Vi giver dig den nødvendige viden og de praktiske færdigheder, der skal til, for at du kan blive en sikker og selvsikker bilist. Her finder du alle de oplysninger, der hjælper dig med at forstå, hvad du skal gøre og have styr på, før du kan tage dit kørekort.
Huskeliste - det skal du have klar
- Lægeerklæring – fra din egen læge (brug evt. sundhed.dk til at finde en ledig tid)
- Pasfoto – i godkendt størrelse til kørekort (kan tages i automater eller hos fotograf)
- Bevis for førstehjælpskursus – kurset skal være færdselsrelateret og max 1 år gammelt
- Evt. samtyggeerklæring – Hvis du er under 18 år
*Hvis du ikke har førstehjælpskursus, hjælper vi dig med tilmelding til et godkendt kursus, så du kan komme videre i dit forløb.
Gode råd til teoriprøven
- Øv dig jævnligt – gerne lidt hver dag frem mod prøven
- Brug de online teoriprøver, vi stiller til rådighed, til at teste din viden og blive vant til prøvestrukturen
- Læs spørgsmålene grundigt – ofte handler det om at fange små detaljer
- Husk: Der må være max 5 fejl, så du behøver ikke være perfekt – bare sikker
- Vær udhvilet og rolig – nerver kan påvirke koncentrationen
Gode råd til køreprøven
- Sørg for at have haft en eller to prøvetimer op til prøven
- Spørg din kørelærer, hvis du er i tvivl om noget – ingen spørgsmål er dumme
- Til prøven: Lyt til prøvesagkyndige, og hold fokus på din egen kørsel
- Småfejl kan ske – det handler om overblik, sikkerhed og ansvarlighed
- Vær dig selv! Du er forberedt, og du kan godt – det er bare endnu en køretur
Er du i tvivl om noget?
Skriv eller ring, hvis du har spørgsmål – vi er her for at hjælpe dig og sørge for, at du får svar på alt, hvad du behøver at vide. Vi guider dig igennem processen, så du kan få styr på det praktiske og føle dig tryg, når du starter dit kørekortforløb.